Buddhisme og Menneskerettigheder.
Foredrag af Ole Nordstrøm, buddhist
Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24,
Søndag, den 25. januar 2008.
Fred og Tolerance.

Indledning ved at spille på konkyliehorn.
Konkyliehornet bruges til at sammenkalde for at lytte, og fordi den også har en selvopstået lyd, er den tegn på Buddhas stemme, dvs. at lytte til sig selv, på tibetansk hedder det Nang Pa, nang betyder det indre og Pa en person, altså en person, der lytter til sit indre.
Jeg vil give et buddhistisk grundsyn på frihed, lighed og fællesskabsfølelse.

Som buddhist er der tre ting, man skal undgå:
Ihjelslå, stjæle og lyve.
Jeg tror, at alle de store religioner har disse synspunkter, og det har tidligere været religionerne, der satte normerne i samfundene. Når der alligevel er krige og ufred mellem mennesker, skyldes det nærmere misforståelser og uvidenhed, had og begær.
Før min tale, læste jeg igen nøje FNs menneskerettigheder, og jeg mener at de buddhistiske grundsyn understøtter disse menneskerettigheder.
Dalai Lama siger, at det der ligger til grund for vores handlinger er ønsket om at opnå lykke, og det gælder både mennesker og dyr.

Buddha pointerede, at det at have et legeme, er forbundet med lidelse. Det er en naturlov, at alt forandrer sig; og vi skal derfor være opmærksom på vores tilknytning. Det er årsagsbestemt, at vaskemaskinen på et tidspunkt går i stykker og at vi mister vore nære.
Det vigtigste er, at alle levende væsener har Grundnaturen – ”The connate nature”. Det vil sige, at vi er forbundne gennem ”space”, fryd og visdom. Det er som regndråben eller bølgen, der forener sig med havet og er en del af helheden. Måske kan man kalde helheden for Gud. På dansk bruger vi ordet kærlighed, som betyder ”den kære lighed” ,det vi alle har til fælles, ”The Connate Nature”.
Det kan sammenlignes med hånden. Hvis du skader en finger, skader du hele hånden. Hvis du skader dig selv, skader du også andre, og hvis du skader andre, skader du også dig selv. Du mærker det også i forbindelse med at forurene miljøet, det går ud over mange.
Vi er bestemt heller ikke ens, og det er normalt det, vi fokuserer på. Vi har forskellige evner og muligheder, og det er vigtigt at erkende, respektere og bruge positivt.

Det er alt for let at se fejlene hos andre og lade være med at bearbejde sine egne fejl; men i virkeligheden er det lettere at lave sig selv om, hvis man virkelig ønsker det, end at lave andre om. Derfor er tolerance så vigtigt. I den buddhistiske praksis kan man bruge en særlig meditation kaldet, Dorje Sempa, hvor man ved at fortryde det forkerte og love ikke at gøre det igen, kan komme af med de tyngende samvittighed. Man siger hundredstavelses mantraet, der aktiverer energierne i hele kroppen, og man kan samtidig bruge klokken og dorjen, som symboliserer det feminine, visdom og det maskuline, kærligheds-energi. Vi har begge dele i os.
Jeg har haft stor kontakt med tibetanske flygtninge. De er flygtet fra fædrelandet og mistet familie, ejendom og dagligsproget. De er helt klar over, at frihed i tanke og tro er det vigtigste. Det kan lade sig gøre at binde andres legeme og tale; men vores tanker er private.
Når grundindstillingen overfor andre er positiv, vil du også selv blive lykkeligere. Man siger, at når du glæder dig over, at det går godt for andre, har du mange flere glæder, end hvis du blot tænker på dig selv.

I starten troede jeg, at alle tibetanere er noget særligt. Det er de også på nogle punkter, men jo mere man lærer andre at kende, opdager man, at de har de samme glæder og sorger.
Det der skaber problemerne, er symbolsk fremstillet som tre dyr, der bider hinanden i halen. Det er slangen, had og vrede, altså modvilje. Hanen er begær, tilknytning , det virker som Yin og Yang, og svinet symboliserer uvidenhed.
Derfor er det så vigtigt for et samfund at have etiske regler, og give retningslinjer for, hvordan man skal opføre sig.

Det er mit håb og ønske for fremtiden, at alle indser betydningen af fred og tolerance. En af de religiøse måder er bøn og meditation, fordi tankens kraft styrer vores handlinger.

Jeg vil afslutte med den buddhistiske bøn:
Må alt levende have lykke og årsagen til lykke,
må de være adskilt fra lidelse og årsagen til lidelse,
må de ikke være adskilt fra den største lykke, der er uden lidelse,
må de hvile i stor ligevægt uden tilknytning eller modvilje.

Jeg vil derfor afslutte med at spille på den tibetanske syngeskål, og I kan forestille jer, at der går lys ud til alle væsener!

Jul og buddhisme

Kan man holde jul, når man er buddhist?
Der er mange aspekter af julen.

1. Man har fri fra arbejde og lign. og det er dejligt at være sammen med familien.

2. Det at give gaver er også en vigtig ting i buddhismen. Gavmildhed regnes for en af de grundlæggende ting på vejen mod oplysning. Det er for at fremelske kærlighedssindet. Egoet bliver mindre, når du ikke først og fremmest skal tænke på dig selv. De bedste gaver regnes for at give af de ting du selv holder meget af. Man kan efterhånden lære at give mere slip på tilknytningen til tingene. Og så drejer det sig jo om at gøre andre glade.
Hvis julen bare bliver en stor pligt, så kommer der mindre glæde i tingene.

3. Solhvervsfesten og juletræet har kristendommen overtaget fra tidligere religiøse fester.Det er hyggeligt med levende lys og også lys ved husene; men med det sidste føler jeg at det er bedst at holde lidt igen grundet miljøhensyn.
Træet i form af tilflugtstræet har også grundlæggende betydning i buddhismen. Hvor har man sine rødder og hvad stræber man efter.
Jeg danser gerne rundt om juletræet.

4. De fleste kan jo også godt lide et godt måltid mad, så der er der heller ikke noget specielt problem. Det vigtige er hvad og hvor meget man spiser i hverdagen. Det kan være et problem med kødet, idet Buddha anbefalede at være vegetar for at undgå at slå dyr ihjel. Jeg har selv været vegetar i 30 år; men har de sidste år løst lidt op på det ved at spise fisk og evt. fjerkræ når jeg er inviteret ud eller på rejse.

5. Salmer og kirkegang. Jeg er jo vokset op i den kristne tro og holder meget af julesangene.
Det er smukke melodier, men det er jo ikke alle ordene, der stemmer overens med buddhismen. Men det grundlæggende om næstekærlighed er det samme. Som tidligere musiklærer, var det lidt svært i starten, men jeg blev ikke buddhist som modsætning til kristendommen; men fordi jeg gerne ville lære at meditere og ikke mindst fordi jeg mødte nogle Lamaer (præster), som i sig selv var et eksempel, der var ikke noget man blindt skulle tro på.
Jeg besøger gerne forskellige kirker, og det er fint at finde ro der og bede for andre og evt. tænde lys for nogle, det er en fin tradition. Selve juleaften plejer jeg ikke at gå i kirke, det er der jo så mange der gør!

6. Julemand og nisser. Som mindre troede jeg naturligvis på julemanden. Min far var julemand, både hjemme og ved firmafesten, hvor han også tryllede. Jeg har selv været julemand i over 30 år både hjemme og på skolen, og jeg plejer at spille på guitar til julesangene. Julemanden stammer jo fra Tyrkiet og altså ikke direkte kristen.
Nissen flytter med; sætternissen - noget der driller. Det er måske nogle væsener, som nogle kan se; men først og fremmest opfatter jeg det, som noget i vores eget sind. Noget vi som buddhister skal arbejde med. Hvis der er problemer i ægteskabet, kan det være fordi der er noget der skal arbejdes med, hvis man f.eks. er for doven eller egoistisk, og det bliver jo ikke bedre ved at finde en anden partner.

7. Engle og trolde. I buddhismen taler man om forskellige verdener, og der er åndevæsener, som man normalt ikke kan se; men nogle mennesker kan se disse væsener/spøgelser. De kan både være venligt sindede eller have stor tilknytning til nogle bestemte mennesker eller steder, og kan derfor ikke så let komme videre og udvikle sig.

8. Jul og nytår. De to ting er nær forbundne i vores kultur.Vi kontakter familie og venner, skriver julehilsener og ønsker godt for julen og det nye år. Samtidig ligger der en bearbejdning at det gamle år og man sætter sig nye mål. Det er også en vigtig ting i buddhismen. Der er gjort videnskabelige forsøg der viser, at syge mennesker der bliver bedt for, bliver hurtigere raske. Bønnen og gode tanker er en stærk og healende kraft.
Derfor holder jeg med glæde jul og sender alle bedste ønsker til alle om en
glædelig jul og et godt nytår.