Buddhisme og Menneskerettigheder.
Foredrag af Ole Nordstrøm, buddhist
Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24,
Søndag, den 25. januar 2008.
Fred og Tolerance.

Indledning ved at spille på konkyliehorn.
Konkyliehornet bruges til at sammenkalde for at lytte, og fordi den også har en selvopstået lyd, er den tegn på Buddhas stemme, dvs. at lytte til sig selv, på tibetansk hedder det Nang Pa, nang betyder det indre og Pa en person, altså en person, der lytter til sit indre.
Jeg vil give et buddhistisk grundsyn på frihed, lighed og fællesskabsfølelse.

Som buddhist er der tre ting, man skal undgå:
Ihjelslå, stjæle og lyve.
Jeg tror, at alle de store religioner har disse synspunkter, og det har tidligere været religionerne, der satte normerne i samfundene. Når der alligevel er krige og ufred mellem mennesker, skyldes det nærmere misforståelser og uvidenhed, had og begær.
Før min tale, læste jeg igen nøje FNs menneskerettigheder, og jeg mener at de buddhistiske grundsyn understøtter disse menneskerettigheder.
Dalai Lama siger, at det der ligger til grund for vores handlinger er ønsket om at opnå lykke, og det gælder både mennesker og dyr.

Buddha pointerede, at det at have et legeme, er forbundet med lidelse. Det er en naturlov, at alt forandrer sig; og vi skal derfor være opmærksom på vores tilknytning. Det er årsagsbestemt, at vaskemaskinen på et tidspunkt går i stykker og at vi mister vore nære.
Det vigtigste er, at alle levende væsener har Grundnaturen – ”The connate nature”. Det vil sige, at vi er forbundne gennem ”space”, fryd og visdom. Det er som regndråben eller bølgen, der forener sig med havet og er en del af helheden. Måske kan man kalde helheden for Gud. På dansk bruger vi ordet kærlighed, som betyder ”den kære lighed” ,det vi alle har til fælles, ”The Connate Nature”.
Det kan sammenlignes med hånden. Hvis du skader en finger, skader du hele hånden. Hvis du skader dig selv, skader du også andre, og hvis du skader andre, skader du også dig selv. Du mærker det også i forbindelse med at forurene miljøet, det går ud over mange.
Vi er bestemt heller ikke ens, og det er normalt det, vi fokuserer på. Vi har forskellige evner og muligheder, og det er vigtigt at erkende, respektere og bruge positivt.

Det er alt for let at se fejlene hos andre og lade være med at bearbejde sine egne fejl; men i virkeligheden er det lettere at lave sig selv om, hvis man virkelig ønsker det, end at lave andre om. Derfor er tolerance så vigtigt. I den buddhistiske praksis kan man bruge en særlig meditation kaldet, Dorje Sempa, hvor man ved at fortryde det forkerte og love ikke at gøre det igen, kan komme af med de tyngende samvittighed. Man siger hundredstavelses mantraet, der aktiverer energierne i hele kroppen, og man kan samtidig bruge klokken og dorjen, som symboliserer det feminine, visdom og det maskuline, kærligheds-energi. Vi har begge dele i os.
Jeg har haft stor kontakt med tibetanske flygtninge. De er flygtet fra fædrelandet og mistet familie, ejendom og dagligsproget. De er helt klar over, at frihed i tanke og tro er det vigtigste. Det kan lade sig gøre at binde andres legeme og tale; men vores tanker er private.
Når grundindstillingen overfor andre er positiv, vil du også selv blive lykkeligere. Man siger, at når du glæder dig over, at det går godt for andre, har du mange flere glæder, end hvis du blot tænker på dig selv.

I starten troede jeg, at alle tibetanere er noget særligt. Det er de også på nogle punkter, men jo mere man lærer andre at kende, opdager man, at de har de samme glæder og sorger.
Det der skaber problemerne, er symbolsk fremstillet som tre dyr, der bider hinanden i halen. Det er slangen, had og vrede, altså modvilje. Hanen er begær, tilknytning , det virker som Yin og Yang, og svinet symboliserer uvidenhed.
Derfor er det så vigtigt for et samfund at have etiske regler, og give retningslinjer for, hvordan man skal opføre sig.

Det er mit håb og ønske for fremtiden, at alle indser betydningen af fred og tolerance. En af de religiøse måder er bøn og meditation, fordi tankens kraft styrer vores handlinger.

Jeg vil afslutte med den buddhistiske bøn:
Må alt levende have lykke og årsagen til lykke,
må de være adskilt fra lidelse og årsagen til lidelse,
må de ikke være adskilt fra den største lykke, der er uden lidelse,
må de hvile i stor ligevægt uden tilknytning eller modvilje.

Jeg vil derfor afslutte med at spille på den tibetanske syngeskål, og I kan forestille jer, at der går lys ud til alle væsener!